Løypeleggerens ord ble slukt med voldsom appetitt. I hele natt drømte jeg om Kadavern. Jeg var først i ei stor klynge på førstepost, jeg knøt slipset godt rundt halsen, det var et tynt snølag, siste matstasjon var i et grustak, jeg hadde kontroll på de andre. Kan det være at jeg er sanndrømt? Forventningene er store, enhver Kadaver er et minne for livet. Er det Kadavern Olav H. Hauge tenkte på da han skrev om drømmene våre...? Jeg tror det.
Det er den draumen me ber på
at noko vedunderleg skal skje,
at det må skje -
at tidi skal opna seg,
at hjarta skal opna seg,
at dører skal opna seg,
at berget skal opna seg,
at kjeldor skal springa -
at draumen skal opna seg,
at me ei morgonstund skal glida innpå
ein våg me ikkje har visst um.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar